Det egyptiske forår
September 16, 2015
by sander koppel og thor wood
Nogle af verdens hidtil største kampe for revolution, omvæltning og et nyt styre kendetegner Det Arabiske Forår. Jasminrevolutionen, som man kalder starten på Det Arabiske Forår, begyndte i Tunesien d. 14.1-11. Den tunesiske præsident, Zayn-al-Abidin var tvunget til at overgive magten og træde tilbage efter samtlige demonstrationer.
Disse demonstrationer bundede i utilfredshed omkring øget arbejdsløshed og prisstigninger på deres levebrød, som for et underbemidlet land som Tunesien ikke bliver taget for ingen ting. Mohammed Bouazizi var en ung universitet uddannet mand, og det var ham, der virkelig satte opstanden i gang, da han, efter at have fået konfiskeret sin frugtvogn af politiet, satte ild til sig selv. Denne episode bliver betegnet som dråben, der fik glasset til at flyde over. Idéen og håbet om revolution spredte sig derefter til resten af Mellemøsten, bl.a. Egypten.
I Egypten ønskede folket, ligesom de andre mellemøstlige lande, rettigheder, bedre vilkår og de drømte om en demokratisering af landet. Det egyptiske folk har længe levet i et land præget af korruption og undertrykkelse. De oplevede, ligesom i Tunesien, et stort økonomisk pres med de stigende fødevare priser og en hverdag fyldt med ulighed, som alt sammen bliver omsat til en voldsom vrede og had rettet imod styret. Det syntes umuligt, før Jasminrevolutionen, at et diktatorisk styre som den daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak førte, kunne blive væltet. Man kunne ikke forestille sig andre end ham styre, da landestyret altid var blevet videreført gennem slægtskab eller andre meget højtstående samfundsrelaterede mænd.
Det startede d. 25 januar 2011. En dag som senere er blevet kaldt for ”Vredens Dag”. Tusindevis af mennesker demonstrerede imod Mubaraks regime. Demonstrationen var blevet sat op af unge egyptiske aktivister over Facebook og Twitter. De gik fra den egyptiske højesteret og fortsatte til Tahir-pladsen, hvor de organiserede flere demonstrationer i januar og februar. Det startede med et fredeligt udgangspunkt, men da politiet begyndte at rykke ind med tåregas og vandkanoner, udviklede det sig hurtigt. Der blev meldt et dødsfald på over 800 mennesker kun 18 dage efter Vredens Dag.
De mange protester og demonstrationer resulterede d. 11 februar 2011 i at Mubarak efter sine 30 år som regent, nu meldte at han ville gå af, og overlod Egypten til et militært overgangsråd på magten samt løftet om at få udskrevet valg inden for de kommende seks måneder.
På trods af valgets udvikling, fortsatte protesterne og demonstrationerne, hvilket resulterede et højt antal kandidater fra både Det Muslimske Broderskab samt fra nogle salafist partier. Efter en kaotisk første valgrunde, blev der foretaget en del udelukkelser af kandidater, men i sidste ende blev det egyptiske folk enige om at sætte Mohamed Morsi på magten i et tæt løb mod Mubaraks tidligere premierminister.
Mohamed Morsi kom fra det daværende største egyptiske parti ”Friheds- og Retfærdighedspartiet”, hvilket var med til at vække en vis bekymring omkring uddelingen af parlamentets poster inden for retssystemet samt udformningen af den nye grundlov, da der ville kunne være risiko for, at posterne ville bliver overtaget af Mohamed Morsis medmennesker fra Det Muslimske Broderskab.
Tamarod, en protestorganisation der fortsat arrangerede demonstrationer omkring Mohamed Morsis styre, startede, juni 2013, et krav om at få ham smidt af magten. Under de mange protester tog feltmarskal Abdel Fattah Al-Sisi en drastisk beslutning, da han den 3. juli indledte statskuppet ”Coup d'etat” i et forsøg på at få Mohamed Morsi afsat fra magten. Det lykkedes og Morsi blev anholdt af militæret, og ligeledes gjorde de resterende folk fra Det Muslimske Broderskab, der samtidigt sad ved magten.
Efterfølgende offentliggjorde Abdel Fattah Al-Sisi en kampagne, der en gang for alle skulle lukke Det Muslimske Broderskab ned. Tilmed blev medierne gjort mere ensrettede efter en lang række fængslinger. I mens fik militæret igen etableret sin magt i samfundet, og Abdel Fattah Al-Sisi udnævnte Adly Mansour som midlertidig præsident i Egypten.
Omkring seks måneder senere trådte Abdel Fattah Al-Sisi af som forsvarsminister og valgte kort efter at stille op til det kommende præsidentvalg, som foregik blot to måneder senere. Abdel Fattah Al-Sisi blev i sommeren 2014 indsat som præsident i Egypten med et solidt flertal på 96 procent af folkets stemmer.
Disse demonstrationer bundede i utilfredshed omkring øget arbejdsløshed og prisstigninger på deres levebrød, som for et underbemidlet land som Tunesien ikke bliver taget for ingen ting. Mohammed Bouazizi var en ung universitet uddannet mand, og det var ham, der virkelig satte opstanden i gang, da han, efter at have fået konfiskeret sin frugtvogn af politiet, satte ild til sig selv. Denne episode bliver betegnet som dråben, der fik glasset til at flyde over. Idéen og håbet om revolution spredte sig derefter til resten af Mellemøsten, bl.a. Egypten.
I Egypten ønskede folket, ligesom de andre mellemøstlige lande, rettigheder, bedre vilkår og de drømte om en demokratisering af landet. Det egyptiske folk har længe levet i et land præget af korruption og undertrykkelse. De oplevede, ligesom i Tunesien, et stort økonomisk pres med de stigende fødevare priser og en hverdag fyldt med ulighed, som alt sammen bliver omsat til en voldsom vrede og had rettet imod styret. Det syntes umuligt, før Jasminrevolutionen, at et diktatorisk styre som den daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak førte, kunne blive væltet. Man kunne ikke forestille sig andre end ham styre, da landestyret altid var blevet videreført gennem slægtskab eller andre meget højtstående samfundsrelaterede mænd.
Det startede d. 25 januar 2011. En dag som senere er blevet kaldt for ”Vredens Dag”. Tusindevis af mennesker demonstrerede imod Mubaraks regime. Demonstrationen var blevet sat op af unge egyptiske aktivister over Facebook og Twitter. De gik fra den egyptiske højesteret og fortsatte til Tahir-pladsen, hvor de organiserede flere demonstrationer i januar og februar. Det startede med et fredeligt udgangspunkt, men da politiet begyndte at rykke ind med tåregas og vandkanoner, udviklede det sig hurtigt. Der blev meldt et dødsfald på over 800 mennesker kun 18 dage efter Vredens Dag.
De mange protester og demonstrationer resulterede d. 11 februar 2011 i at Mubarak efter sine 30 år som regent, nu meldte at han ville gå af, og overlod Egypten til et militært overgangsråd på magten samt løftet om at få udskrevet valg inden for de kommende seks måneder.
På trods af valgets udvikling, fortsatte protesterne og demonstrationerne, hvilket resulterede et højt antal kandidater fra både Det Muslimske Broderskab samt fra nogle salafist partier. Efter en kaotisk første valgrunde, blev der foretaget en del udelukkelser af kandidater, men i sidste ende blev det egyptiske folk enige om at sætte Mohamed Morsi på magten i et tæt løb mod Mubaraks tidligere premierminister.
Mohamed Morsi kom fra det daværende største egyptiske parti ”Friheds- og Retfærdighedspartiet”, hvilket var med til at vække en vis bekymring omkring uddelingen af parlamentets poster inden for retssystemet samt udformningen af den nye grundlov, da der ville kunne være risiko for, at posterne ville bliver overtaget af Mohamed Morsis medmennesker fra Det Muslimske Broderskab.
Tamarod, en protestorganisation der fortsat arrangerede demonstrationer omkring Mohamed Morsis styre, startede, juni 2013, et krav om at få ham smidt af magten. Under de mange protester tog feltmarskal Abdel Fattah Al-Sisi en drastisk beslutning, da han den 3. juli indledte statskuppet ”Coup d'etat” i et forsøg på at få Mohamed Morsi afsat fra magten. Det lykkedes og Morsi blev anholdt af militæret, og ligeledes gjorde de resterende folk fra Det Muslimske Broderskab, der samtidigt sad ved magten.
Efterfølgende offentliggjorde Abdel Fattah Al-Sisi en kampagne, der en gang for alle skulle lukke Det Muslimske Broderskab ned. Tilmed blev medierne gjort mere ensrettede efter en lang række fængslinger. I mens fik militæret igen etableret sin magt i samfundet, og Abdel Fattah Al-Sisi udnævnte Adly Mansour som midlertidig præsident i Egypten.
Omkring seks måneder senere trådte Abdel Fattah Al-Sisi af som forsvarsminister og valgte kort efter at stille op til det kommende præsidentvalg, som foregik blot to måneder senere. Abdel Fattah Al-Sisi blev i sommeren 2014 indsat som præsident i Egypten med et solidt flertal på 96 procent af folkets stemmer.
Det Muslimske Broderskab: fra religion til politik
september 16, 2015
by franciska olsen og bjørk haxen
Det Muslimske Broderskab er en sunnimuslimsk traditionspræget og islamistisk folkebevælgse, som udgør den største politiske opposition i de mellem østlige lande, især Egypten.
Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1928 af Hassan al-Banna i Egypten, hvilket gør organisationen til den ældste islamistiske politiske organisation. Organisation blev hurtigt udbredt til hele Egypten, efter al-Banna oprettede underorganisationer, der byggede på de samme tanker, på sine rejser rundt i landet.
Organisation arbejder for en islamisk fundamentalistisk stat bygget på sharia. Ifølge Broderskabet er et islamisk samfund ”det perfekte samfund”,- idet alle andre samfund er menneskeskabte, og islam er en åbenbaring skænket af gud. Derfor er Broderskabet modstander af sekulære love, da de mener, at lovene skal udstedes af sharia. Broderskabet ønsker at frembringe et islambaseret samfund via omfattende politiske, sociale og økonomiske reformer.
I 1930’erene blev Broderskabet for første gang involveret i politik. 1948-50 blev Broderskabet forbudt og endnu en gang forbudt i 1954 af Egyptens nye militære magthavere. Lederne gik derfor i eksil, mens mange andre medlemmer fortsatte deres aktivitet illegalt. Broderskabet ønskede stadig at skabe en islamisk stat, og siden 1970’erne har Broderskabet afvist brugen af vold. Da Egypten i 1976 skiftede til et flerpartissystem, ansøgte Broderskabet om godkendelse som politisk parti, men blev afvist. Dog blev Broderskabet repræsenteret i parlamentet i form af uafhængige kandidater med tilknytning til Broderskabet, der blev valgt ind. I november 2005 var 88 af de 444 medlemmer af parlamentet knyttet til Broderskabet.
Det Muslimske Broderskab er i Egypten en anerkendt velgørenhedsinstitution, der driver et stort antal sociale institutioner i Egypten. Broderskabets islamiske dagsorden og opbakning til terrorangreb mod Israel og holocaustbenægtelse har dog bidraget til, at Broderskabet udtales med en vis skepsis, især i Vesten.
Under Det Arabiske Forår i 2011 spillede Broderskabet en stor rolle, og efter Mubaraks fald blev Broderskabet atter lovligt. Broderskabet blev første gang valgt ind i parlamentet i 2011, da de havde slået sig sammen i en alliance med andre partier, men Broderskabet blev først for alvor lovligt i 2012 efter præsidentvalget. I 2012 blev Mohamed Mursi, Broderskabets frontfigur, valgt som præsident for Egypten. Mursi vandt med sølle 51,7% af stemmerne, og grunden til sejren menes bl.a. at bunde i den nødhjælp, Brodskabet ydede for udsatte landsbyer. Broderskabet donerede sukker og olie til de fattige landsbyer på bekostning af, at de kunne regne med indbyggernes stemme. Mursi blev dog afsat ved militærkuppet i 2013 efter de store protester fra folket mod den snigende islamisering, som Broderskabet udøvede i regeringen.
Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1928 af Hassan al-Banna i Egypten, hvilket gør organisationen til den ældste islamistiske politiske organisation. Organisation blev hurtigt udbredt til hele Egypten, efter al-Banna oprettede underorganisationer, der byggede på de samme tanker, på sine rejser rundt i landet.
Organisation arbejder for en islamisk fundamentalistisk stat bygget på sharia. Ifølge Broderskabet er et islamisk samfund ”det perfekte samfund”,- idet alle andre samfund er menneskeskabte, og islam er en åbenbaring skænket af gud. Derfor er Broderskabet modstander af sekulære love, da de mener, at lovene skal udstedes af sharia. Broderskabet ønsker at frembringe et islambaseret samfund via omfattende politiske, sociale og økonomiske reformer.
I 1930’erene blev Broderskabet for første gang involveret i politik. 1948-50 blev Broderskabet forbudt og endnu en gang forbudt i 1954 af Egyptens nye militære magthavere. Lederne gik derfor i eksil, mens mange andre medlemmer fortsatte deres aktivitet illegalt. Broderskabet ønskede stadig at skabe en islamisk stat, og siden 1970’erne har Broderskabet afvist brugen af vold. Da Egypten i 1976 skiftede til et flerpartissystem, ansøgte Broderskabet om godkendelse som politisk parti, men blev afvist. Dog blev Broderskabet repræsenteret i parlamentet i form af uafhængige kandidater med tilknytning til Broderskabet, der blev valgt ind. I november 2005 var 88 af de 444 medlemmer af parlamentet knyttet til Broderskabet.
Det Muslimske Broderskab er i Egypten en anerkendt velgørenhedsinstitution, der driver et stort antal sociale institutioner i Egypten. Broderskabets islamiske dagsorden og opbakning til terrorangreb mod Israel og holocaustbenægtelse har dog bidraget til, at Broderskabet udtales med en vis skepsis, især i Vesten.
Under Det Arabiske Forår i 2011 spillede Broderskabet en stor rolle, og efter Mubaraks fald blev Broderskabet atter lovligt. Broderskabet blev første gang valgt ind i parlamentet i 2011, da de havde slået sig sammen i en alliance med andre partier, men Broderskabet blev først for alvor lovligt i 2012 efter præsidentvalget. I 2012 blev Mohamed Mursi, Broderskabets frontfigur, valgt som præsident for Egypten. Mursi vandt med sølle 51,7% af stemmerne, og grunden til sejren menes bl.a. at bunde i den nødhjælp, Brodskabet ydede for udsatte landsbyer. Broderskabet donerede sukker og olie til de fattige landsbyer på bekostning af, at de kunne regne med indbyggernes stemme. Mursi blev dog afsat ved militærkuppet i 2013 efter de store protester fra folket mod den snigende islamisering, som Broderskabet udøvede i regeringen.
Facebook væltede mubarak
september 14, 2015
by florentine fogh og noah eeg
Den Egyptiske revolution var absolut en folkerevolution. Slagord som “En revolution for frie meninger” og “Ingen korruption efter i dag” blev råbt i kor af tusinde mennesker. Millioner af egyptere var hver dag samlet for at stå sammen mod styret. Folket blev under revolutionen anholdt, chikaneret, tortureret og censureret. Trods det gik millioner af borgere på gaden og forlangte forandring i hvad, der før ansås for at være et stabilt og langtidsholdbart diktatur. Men hvordan kan det være, at det Egyptiske folk efter årtiers undertrykkelse pludseligt mobiliserede sig og forlangte forandring? Dråben, der fik bægret til at flyde over, kan menes at være frugthandleren Mohammed Bouazizi, som satte ild til sig selv i protest mod undertrykkelse og korruption. Det, der dog holdt bægeret flydende, var i høj grad de sociale medier. Opslag på f.eks. Facebook og Twitter med information og oplysninger om demonstrationer kunne ingen korrupte myndigheder forhindre. På YouTube dokumenterede tusindvis af unge egyptere de grusomme brud på menneskerettighederne, som regeringen ellers forsøgte at holde skjulte.
De sociale medier gjorde det muligt for den almene egypter at følge med, deltage og opildne til oprør. Uden muligheden for at dele billeder, videoer og oplysninger i forbindelse med situationen i Egypten, ville motivationen falde. Facebook sider blev dannet og samlede hver især mange tilhængere. Det var Facebook siden 6 April, der sammen med internet bevægelsen “Vi er alle Khaled Said” stod for organiseringen af demonstrationen. Efterhånden som de forskellige Facebook grupper udtrykte deres støtte til demonstrationen, kom informationer om hvor, hvornår og hvordan, det skulle foregå ud til mange flere. Det var denne eksponentielle stigning, der gjorde det svært for regeringen at stoppe informationsflowet.
Men det var ikke blot under organiseringen af demonstrationerne, at de sociale mediers indflydelse var stor, også mens demonstrationerne forløb var de sociale medier en nødvendighed. På Facebook og Twitter blev demonstranterne konstant gjort opmærksomme på hæren og politiets bevægelser, og de kunne på denne måde undgå sammenstød og derved nå ind til Tahirpladsen.
Regeringen lod dog ikke demonstranterne beholde pladsen. De kørte tanks igennem demonstrationsgrupperne, og mange blev dræbt; ikke bare af skud, men også af påkørsel. Alt dette skete med flere videokameraer rettet mod dem, og det kunne derved spredes ud til befolkningen. Imens gjorde regeringen alt for, at det ikke skulle komme ud, at de havde ladet demonstranterne blive kørt ned af militærkøretøjer. Lægeerklæringer blev tilbageholdt, og derfor var den eneste måde at dokumentere hvad, der var sket at uploade de videoer, demonstranterne selv havde optaget.
De sociale medier gjorde det muligt for den almene egypter at følge med, deltage og opildne til oprør. Uden muligheden for at dele billeder, videoer og oplysninger i forbindelse med situationen i Egypten, ville motivationen falde. Facebook sider blev dannet og samlede hver især mange tilhængere. Det var Facebook siden 6 April, der sammen med internet bevægelsen “Vi er alle Khaled Said” stod for organiseringen af demonstrationen. Efterhånden som de forskellige Facebook grupper udtrykte deres støtte til demonstrationen, kom informationer om hvor, hvornår og hvordan, det skulle foregå ud til mange flere. Det var denne eksponentielle stigning, der gjorde det svært for regeringen at stoppe informationsflowet.
Men det var ikke blot under organiseringen af demonstrationerne, at de sociale mediers indflydelse var stor, også mens demonstrationerne forløb var de sociale medier en nødvendighed. På Facebook og Twitter blev demonstranterne konstant gjort opmærksomme på hæren og politiets bevægelser, og de kunne på denne måde undgå sammenstød og derved nå ind til Tahirpladsen.
Regeringen lod dog ikke demonstranterne beholde pladsen. De kørte tanks igennem demonstrationsgrupperne, og mange blev dræbt; ikke bare af skud, men også af påkørsel. Alt dette skete med flere videokameraer rettet mod dem, og det kunne derved spredes ud til befolkningen. Imens gjorde regeringen alt for, at det ikke skulle komme ud, at de havde ladet demonstranterne blive kørt ned af militærkøretøjer. Lægeerklæringer blev tilbageholdt, og derfor var den eneste måde at dokumentere hvad, der var sket at uploade de videoer, demonstranterne selv havde optaget.
Leder af Muslimsk Broderskab dømt til fængsel på livstid
september 15, 2015
by franciska olsen og bjørk haxen
Frontfigurer i Det Muslimske Broderskab i dømt fængsel på livstid efter blodige gadekampe kort tid før præsident Mursis fald.
Det Muslimske Broderskabs leder er blevet idømt fængsel på livstid efter drab på anti-islamistiske demonstranter i 2013. Siden militærstyret i 2013 fratog ekspræsident Mohamed Mursi magten og derefter trynede Broderskabets ledelse og støtter, er lederen Mohammed Bordie anklaget og dømt i en række sager.
Flere dømte
Det er dog ikke kun organisationens leder, der er dømt i sagen. Hans to medledere og den tidligere formand for Egyptens parlament Saad al-Katatni har også fået livstidsdomme. Egyptiske medier mener endda, at tidligere præsident Mohamed Mursi også kan risikere dødsstraf.
Blodbadet
Vidner siger, at demonstranter kan have kastet brandbomber mod Det Muslimske Broderskabs hovedkvarter i Cairo i sommeren 2013. Medlemmer af broderskabet skulle derefter have skudt med skarpt efter de anti-islamistiske demonstranter. Ni personer siges at være blevet dræbt ifølge Ritzau.
Upopulær organisation
Demonstranternes råb lød: ”Afsæt Mohamed Mursi!” Bønnen blev hørt, og tre dage efter blodbadet, afsatte millitæret præsidenten, efter at han havde haft magten i et år. Militærets forklaring på afsættelsen var at folket ønskede at få Mohamed Mursi afsat, hvilket også var sandt, da der var stor utilfredshed med Det Muslimske Broderskab. Organisationen blev beskyldt for at ændre forfatningen til fordel for dem selv og vanære det demokrati, de var blevet valgt til at forvalte.
Det Muslimske Broderskabs leder er blevet idømt fængsel på livstid efter drab på anti-islamistiske demonstranter i 2013. Siden militærstyret i 2013 fratog ekspræsident Mohamed Mursi magten og derefter trynede Broderskabets ledelse og støtter, er lederen Mohammed Bordie anklaget og dømt i en række sager.
Flere dømte
Det er dog ikke kun organisationens leder, der er dømt i sagen. Hans to medledere og den tidligere formand for Egyptens parlament Saad al-Katatni har også fået livstidsdomme. Egyptiske medier mener endda, at tidligere præsident Mohamed Mursi også kan risikere dødsstraf.
Blodbadet
Vidner siger, at demonstranter kan have kastet brandbomber mod Det Muslimske Broderskabs hovedkvarter i Cairo i sommeren 2013. Medlemmer af broderskabet skulle derefter have skudt med skarpt efter de anti-islamistiske demonstranter. Ni personer siges at være blevet dræbt ifølge Ritzau.
Upopulær organisation
Demonstranternes råb lød: ”Afsæt Mohamed Mursi!” Bønnen blev hørt, og tre dage efter blodbadet, afsatte millitæret præsidenten, efter at han havde haft magten i et år. Militærets forklaring på afsættelsen var at folket ønskede at få Mohamed Mursi afsat, hvilket også var sandt, da der var stor utilfredshed med Det Muslimske Broderskab. Organisationen blev beskyldt for at ændre forfatningen til fordel for dem selv og vanære det demokrati, de var blevet valgt til at forvalte.